Hvad kan Lejes?

HVAD KAN LEJES?

1. Lejrpladsen
Lejrpladsen lejes med rafter, brænde, vand, toilet og bad samt køleskab/ fryser.
Toiletter er i en separat bygning med 4 rum. Hvert rum indeholder 3 toiletter, 2
bruserum samt håndvaske. I bygningen er yderligere 1 handicaptoilet, 1ledertoilet samt 1 lederbruserum. (Se kort over lejrpladsen)

2. Gården inde.
Indeholder opholdsstue til 50 personer med varmepumpe, brændeovn og wi-fi.
Køkken med service til 50 personer, stor opvaskemaskine, industriovn, stort gaskomfur, kipsteger, køkkenmaskiner samt mikroovn. Mange køleskabe og en fryser. På første sal køjer til 46 personer fordelt på 6 værelser med el radiatorer. Man medbringer selv lagen, sovepose/dyne. Lille opholdsrum med et par sofaer. Om
sommeren kan man leje yderligere et loft med 36 køjer i sommersovesalen.

3. Festsalen.
Lejes ud til private fester m.m. Der er plads til 100 personer. Som regel lejer man gården fra kl. 12.00 – 12.00 dagen efter. Der er mulighed for overnatning til 46 personer i køjesenge. Man medbringer selv lagen, sovepose/ dyne. Når man lejer festsalen, lejer man også gården inde. Festservice til 80 personer kan lejes separat til 400 kr. Der er brændeovn og køleskab.

4. Stue og lille køkken.
Ligger i det gamle stuehus med plads til 25 personer. Dertil et køkken med service, 2 stk.gaskomfur, opvaskemaskine, mikroovn og 2 køleskabe.

5. Bålhytte.
Vi har en 8-kantet bålhytte med plads til 20 overnattende. Prisen er den samme som for en lejrpladsplads. Den kan ikke bookes i de 2 centerlejruger – som regel de 2 første uger i skolernes sommerferie -, da den bliver brugt til aktiviteter.

6. Centerlejruge.
Centerlejr er for spejdergrupper. Den ligger som regel i de 2 første uger af skolernes
sommerferie. Se mere under aktiviteter.

7. Folkemødeovernatning.
I forbindelse med Folkemødet i juni er der mulighed for at bo på Rømeregård både ude og inde. Vi har plads til 80 personer i køjer fordelt på 7 rum. Prisen inkluderer økologisk morgenmad. Man kan booke en enkelt overnatning eller flere dage. Medbring selv lagen,sovepose/dyne. Overnatning på lejrpladsen i eget telt eller i bålhytte er også inklusiv økologisk morgenmad.

ER DER LEDIGT?

LAV EN LEJEFORESPØRGSEL

Cookie-indstillinger